Aktivitetsbaseret omkostningsfordeling - ABC

Aktivitetsbaseret omkostningsfordeling kaldes på engelsk ABC som står for Activity-Based Costing.

Aktivitetsbaseret omkostningsfordeling er en metode hvor de indirekte omkostninger fordeles på løbende aktiviteter og disse omkostninger derefter knyttes til forskellige produkter. Aktivitetsbaseret omkostningsfordeling tager udgangspunkt i relationen mellem omkostninger, de løbende aktiviteter og det forarbejdede produkt og fordeler omkostningen derefter. Omkostningen bliver dermed fordelt mindre vilkårligt end når man fordeler de indirekte omkostninger proportionalt med de direkte omkostninger (den såkaldte fullcost-metode).

Metoden anvendes primært i fremstillingsindustrien. Det anvendes bl.a. til at analysere og optimere sit produktionsflows rentabilitet.

Metoden gør det muligt at konvertere omkostninger, der egentlig opfattes som indirekte omkostninger (såsom energiforbrug), til direkte omkostninger.

I tracezilla er det i praksis muligt at lave aktivitetsbaseret omkostningsstyring således at de omkostninger der reelt er forbundet med en given produktion (fx arbejdsløn, elforbrug eller afskrivning på materiel) knyttes til netop det producerede batch og dermed afspejler de producerede varers reelle værdi.

×

Sign up for news

Get the latest tutorials in your inbox